Oplev den perfekte ferie i en nyopført, moderne ferielejlighed med 4 soveværelser, beliggende ved Kerteminde Havneferie. Denne luksuriøse lejlighed strækker sig over både 1. og 2. sal og er designet med fokus på komfort og kvalitet – ideel til både afslapning og eventyr.
På første sal mødes du af en lys og indbydende stue med smart-TV (kun streaming), et veludstyret køkken, et moderne badeværelse med gulvvarme samt et hyggeligt soveværelse med to enkeltsenge. På anden sal finder du endnu et badeværelse og tre komfortable soveværelser. Perfekt til familier og grupper.
Fra stuen er der direkte adgang til en stor, privat terrasse, hvor du kan slappe af i komfortable havemøbler og nyde udsigten til havnen og byen – den ideelle ramme for hyggelige stunder.
Lejligheden tilgås via en svalegang, og med elevator i bygningen er det nemt at komme rundt. Der er gratis parkering.
Med kun 50 meter til marinaen og havnen, og en kort gåtur til både Kertemindes charmerende bymidte og den populære Nordstrand, er denne lejlighed perfekt placeret til en ferie fyldt med både afslapning og oplevelser.
Kerteminde Havneferie tilbyder moderne, højkvalitets ferielejligheder, der er perfekte for dig, der ønsker nærhed til både vandet og bylivet.
Inkluderet i lejen
Når du lejer denne feriebolig, kan du slappe af fra du træder ind ad døren. Sengene er redt og lækre håndklæder lagt frem. Hårtørrer, toiletpapir, tabs til opvaskemaskinen, viskestykker og forbrug af el, vand og varme, er alt sammen inkluderet i lejen.
Ferie når det passer dig
Du kan leje denne ferielejlighed fra 1 overnatning med valgfri ankomst/afrejse hele året.
Tilkøb af morgenmad på Hotel Kerteminde Strand
Vil du slippe for selv at sørge for morgenmaden under dit ophold? Så kan du nemt tilkøbe morgenmad på Hotel Kerteminde Strand – kun 2 minutters gang fra Kerteminde Havneferie. Morgenmaden serveres som en lækker buffet hver dag fra kl. 7.00 til 10.00.
Facaliteter i lejligheden
Opvaskemaskine
Keramisk kogeplade
Ovn
Køle-/fryseskab
Elkedel
Smart-TV
Barneseng & barnestol (kan bestilles)
Yderligere faciliteter
- Havemøbler


















